Indvielse og reception

Torsdag den 10. september havde vi inviteret nye og kommende beboere samt VIP’er til et solbeskinnet receptionsarrangement i Magdalene Parken.

Ud over en række øko-lækkerier og andet traktement, så blev det nu færdige byggeri præsenteret og beskrevet ved en række taler af hhv. Teddy Kierkegaard/Falk-Rønne & Kierkegaard, Jan Severin Sølbæk/Artha, Ninette Alto/MT Højgaard, ikke mindst arkitekt og Kongelig Bygningsinspektør Poul Schülein og Rudersdal kommunes borgmester Jens Ive.

I det nye bæredygtige boligprojekt er boligerne bogstaveligt revet væk. 60% af boligerne blev udlejet på 14 dage og 30 reserveret allerede første dag.

Hele boligprojekter er udviklet i henhold til den internationalt anerkendte bæredygtigheds-certificering DGNB, som i Danmark trådte i kraft i 2012. DGNB måler blandt andet på livscyklus-performance for byggematerialer, af energi og vand mv. Ligeledes betragtes holdbarhed, tilgængelighed og indeklima. I alt 45 kriterier bliver bedømt og får point, der til slut regnes sammen til en samlet bedømmelse.
Magdalene Parken forventes at opnå en DGNB Guld certificering og er det første byggeri i Rudersdal Kommune som har opnået dette ultimative bæredygtigheds-kvalitetsstempel.

Magdalene Parkens DGNB-certificeringen understøtter 13 af FNs 17 verdensmål, og særligt 6 af dem træder frem:

- en topscore på verdensmål 3. Det handler om at reducere farlig kemi, forurening af luft, vand og jord. Magdalene Parken har opnået det højeste kvalitetstrin, materialerne er svanemærket og boligerne er født med et fantastisk indeklima.

- byggeriet har opnået 100 ud af 100 mulige ift. verdensmål 6, som handler om at reducere vores vandforbrug og om at forbedre vandkvaliteten. Det er opnået med et godt fokus på drikkevandet og et avanceret LAR-koncept.
- mål nummer 7 handler om bæredygtig energi. Boligerne har energimærke A og hvis vi bliver en lille smule mere tekniske og kigger på resultatet af Livscyklusanalysen, så er CO2 udledningen pr. m2 helt nede på 4,4kg – det betyder at boligerne også holder sig under kravet i den frivillige bæredygtighedsklasse ambitiøse mål på 4,5 kg i 2030 – det er altså en fremtidssikret bolig også på dette område.

- Magdalene Parken scorer 94% på Livscyklusøkonomi i ressourceudnyttelsen og afkoblet den økonomiske vækst fra miljøforringelse. – mål nr. 8.

- klimamål nr. 15 om livet på land - Magdalene Parken får fuld score for biodiversitet med hjemmehørende arter, smukke gamle træer og en nænsom integration af bygningerne i parklandskabet.

Vi syntes selv at det er med rette, at vi er stolte af et enestående projekt og byggeri, som er skabt og baseret på den størst mulige eftertænksomhed og omhyggelighed.

Læs artiklen i Børsen om Magdalene Parken her

Læs mere om Magdalene Parken her

Download brochuren og læs mere om dine muligheder her